Historie

Roskilde Handicap Idrætsforening blev stiftet i marts 1972 og blev primært startet i protest overfor kommunens behandling af handicappede medborgere.

Initiativtager var Gunner Løgstrup Poulsen som fik samlet en gruppe meget handlekraftige mennesker som efter et utroligt godt forarbejde stiftede foreningen.

Den daværende overlæge Ramsing blev foreningens første formand,
men efter et par år var det naturligt at Gunnar Løgstrup Poulsen selv overtog formandsposten.

Gunnar Løgstrup Poulsen skabte op gennem årene en idrætsforening
for handicappede som fik flere og flere idrætsmæssige tilbud.

Der blev hurtigt skabt et samarbejde med bl.a. bordtennisklubben BTK 61
og atletikklubben HELLAS, og snart blev de første ”STJERNER” født.

Ved foreningens 10 års jubilæum havde Gunnar Løgstrup Poulsen valgt at forlade formandsposten. Denne blev overtaget af Ole Tang Christensen som fortsatte i den samme ånd og til stadighed var med til at starte nye idrætstilbud op.

Klubbens eliteidræt blomstrede og mange medaljer blev igennem årene hjemtaget ved en masse nationale og internationale stævner.

I dag ledes foreningen af formand Poul Erik Petersen.

Foreningen har i dag hovedkræfterne lagt på breddeidrætten, og har 111
aktive og 53 passive medlemmer.

Vi er som en naturlig ting medlem af Roskilde Idræts Union,
Dansk Handicap Idrætsforbund og DGI Roskilde Amt.